David Bowie Foredrag - v. Jan Poulsen

06. feb
kl. 19:00

06. februar
kl. 19:00

David Bowie til Grenaa

Her et år efter den legendariske Bowie Hyldestkoncert i Pavillonen er det blevet tid til at blive endnu klogere på tusindkunstneren Bowie.
I samarbejde med Mermaid Music præsenterer vi forfatteren Jan Poulsen. Jan Poulsen har mødt David Bowie flere gange og kommer til Pavillonen i Grenaa tirsdag den 6. februar 2018, hvor han dels vil fortælle om Bowies liv og binde sløjfe på en lang og fantastisk karriere uden sidestykke, dels vil komme med eksempler på, hvordan Bowie har påvirket dansk musik og kultur i bredere forstand.


David Bowies uventede død i januar 2016 sendte chokbølger igennem millioner af mennesker verden over. Dette fyrtårn i moderne kultur er nu slukket for evigt.
Han var en af de største personligheder i det 21. århundrede. Som hjørnesten i rockhistorien var David Bowie helt frem til sit sidste album, Blackstar fra 2016, konstant søgende og udfordrende; ofte kopieret, sjældent overgået. Han udgav musik i seks årtier, men bevægede sig oftest i sin egen tid uden for tiden. Selv om musikken var hans hjemmebane, har han påvirket mange andre kunstneriske retninger. Han var et forbillede, et stilikon og en moderne far, og han appellerer til både unge og ældre over alt. Og her små to år efter hans død, er interessen for ham større end nogensinde.


Jan Poulsen har udgivet bogen ’David Bowie. Starman 1947-2016’, foruden en række bøger om bl.a. Sort Sol, Eik Skaløe og senest om Iggy Pop.


Pavillonsalen
Unummererede pladser

Dørene åbnes kl. 18:00.
Billetpris 60,- kr. / i døren 85,- kr.
UNGBILLET - under 22 år i forsalg kr. 30,-. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 60kr

Sted Store Momme

Arrangør Pavillonen & Mermaid Music